Vi giver dig overblikket over elpriserne time for time. Vi opdater elpriserne hver dag, så du har de præcise tal, når du besøger vores side. Hvis du er interesseret i hvilket elselskab der er billigst ud fra priserne kan du besøge vores oversigt over elselskaber.
Inkl. moms, transport (0,39 kr), afgifter (1,04 kr)
Kilde: Energi Data Service
FEJL: Kunne ikke hente priser.
FEJL: Kunne ikke hente priser.
Graf: Vi henter friske data hver dag fra – Energidataservice.dk
Vi har her hos elbesparelse.dk samlet priserne time for time på el. Du kan ved følge og se elpriser time for time planlægge, hvornår det giver mening at bruge strøm til at vaske eller lade elbilen. Der er mange penge at spare ved at flytte dit strømforbrug ind i de timer, hvor det er billigst. Du kan læse endnu mere om dette længere nede på siden eller besøge nogle af vores guides omkring tips og tricks til at spare penge på el.
Læs mere om hvorfor priserne er forskellige i øst og vest her.
Vi har samlet de 3 bedste tilbud der er på markedet lige nu. Vi har været igennem 28 forskellige elselskaber for at finde disse 3 deals til dig.
Bedømmelse
Bedømmelse
Bedømmelse
Det er nok de færreste, der ikke har bemærket de store prisstigninger på strømmen i år. Elpriser I 2023 er nemlig steget helt usædvanligt meget. Ifølge Danmarks Statistik er prisen på el steget med hele 69,4 procent det seneste år. Det betyder, at flere og flere danske forbrugere har fået massive elregninger ind ad døren de seneste måneder.
Derfor er det i år blevet ekstra vigtigt for mange at tjekke op på deres elforbrug og se, hvordan de kan spare på strømmen derhjemme. De danske forbrugere er også i stigende grad begyndt at kigge efter de billigste udbydere af el, som kan love en overkommelig pris på elregningen.
For at gøre din søgning på billig strøm lettere, har vi her på siden samlet al den information, du som forbruger har behov for, når priserne er på himmelflugt.
Du får en oversigt over mulighederne på det danske elmarked, så det bliver lettere for dig at sammenligne elpriser. På denne side finder du de bedste tilbud fra de danske elselskaber, så du nemt kan se, hvad de hver især kan tilbyde dig. Og det uanset om du leder efter de bedste elpriser i 2022, kort bindingsperiode eller grøn strøm.
Når du først begynder at dykke ned i mulighederne på elmarkedet, støder du hurtigt på en forskel i aftaler: Dem med fast elpris og dem med variabel elpris.
Om det bedst kan det bedst betale sig at indgå en aftale om en fast eller en variabel elaftale afhænger særligt af dit elforbrug og af dit temperament.
Hvis du går efter sikkerhed i din pris på el, så skal du kigge efter en fast elpris. Vil du derimod kunne spare penge ved at bruge strøm, når den udbydes billigt, så er en variabel elpris måske mere noget for dig.
Hvilken af de to aftaleformer der er billigst, har varieret over de sidste år. Så hvad der giver bedst mening for dig lige nu og her afhænger af, hvordan du helst vil indrette dig.
Herunder kan du læse om forskelle og de fordele og ulemper, der er ved begge former for aftaler. Med et godt overblik kan du nemmere kan træffe det valg, der passer bedst til dig og resten af din husstand.
Når du indgår en aftale om fast pris på el, vil du betale den samme pris for dine brugte kWh hver måned.
Aftalens længde afhænger af elselskabet. Den typiske længde på en aftale med fast elpris er 12, 24 eller 36 måneder. Når man når slutningen på aftalen, justeres prisen igen efter elmarkedet.
På den måde er din pris ikke påvirket af udsvingninger i markedet de måneder, hvor aftalen løber. Prisen er til gengæld fastsat efter, hvor dyr el er på det tidspunkt, hvor man indgår aftalen.
Prisen for en aftale med fast elpris afhænger også af den eludbyder du vælger. Derfor er det en god idé at bruge lidt tid på, at sætte dig ind i de forskellige eludbyderes priser, som består af elprisen pr kWh, abonnementet og gebyrer.
Det er vigtigt at holde øje med markedet, inden du vælger en aftale med fast elpris. Men har du endelig fundet frem til den rigtige løsning, kan det være fristende at gå ud og lave en aftale med elselskabet med det samme.
Hvis du vil have en aftale med en fast elpris, er det dog rigtig smart at holde øje med elpriserne et stykke tid, inden du laver håndslag på aftalen. Når du har lavet en aftale med fast elpris, låser du strømprisen, som den ser ud, når aftalen bliver indgået.
Du kan derfor spare mange penge i hele bindingsperioden ved at vente til elprisen er i den lave ende, før du underskriver papirerne.
Der er flere fordele ved elpriser som er faste: En af de største fordele ved en fast elpris er, at du er sikker på, hvad elprisen pr kWh kommer til at være. Du har derfor altid en idé om, hvor stor din elregning bliver næste gang.
Det kan give en tryghed, at det kun er dit eget strømforbrug, der kan gøre din regning højere og ikke markedet, som pludselig dikterer en højere strømpris.
Når markedsprisen på el er høj, sparer du også penge i forhold til dem, der betaler en variabel elpris.
En ulempe ved en fast elpris er, at du ikke får glæde af de tidspunkter, hvor prisen på el er lav.
Prisen svinger fra måned til måned, fra dag til dag. Ja, faktisk fra time til time, og når dem med variabel elpris sparer penge i de billige perioder, så betaler du stadig den samme faste pris.
Du kan også risikere at lave en aftale med et elselskab, når elprisen er høj. Så har du fastlåst dig på en højere pris, end den markedet udbyder i de kommende måneder.
Vælger du en aftale med en variabel elpris, svarer din pris på el altid til markedsprisen på den nordiske elbørs. Det vil sige, at prisen stiger og falder i løbet af dagen, alt efter udbud og efterspørgsel på el.
Når man har en aftale om en variabel elpris, kender man kun prisen for de næste 24 timer. Sidder man og følger med elpriser time for time, kan man se, at der er daglige udsving på prisen.
Strøm ofte dyrest når alle bruger den, lige omkring aftensmaden. Derfor har dette tidspunkt fået betegnelsen kogespidsen. Omvendt er elprisen billigst, når de færreste bruger den. Strøm er for eksempel markant billigere om natten.
Hvis du vælger en aftale med variable elpriser, har du mulighed for at planlægge din brug af strøm. Du kan med fordel bruge strømmen når den er billigst og dermed spare penge på elregningen. Man kan for eksempel vælge at køre opvaskemaskinen om natten eller støvsuge tidligt på eftermiddagen.
Om sommeren kan man også opleve at spare penge sammenlignet med forbrugere med fast elpris. Det er fordi, prisen generelt er lavere om sommeren, end den er i vintermånederne.
En ulempe ved en variabel elpris er, at du ikke har den samme sikkerhed, som dem med fast elpris. Du kender ikke den præcise pris på strømmen den kommende uge eller måned. Og den form for uvished synes nogle forbrugere er meget ubehagelig.
Du skal også være opmærksom på spidsbelastningsperioderne, hvor elprisen er noget højere. Så hvis du skal nå at vaske tøj, stryge og lave mad mellem 17-20, kan det gå hen og blive dyrt. I vintermånederne bliver prisen pr kWh også højere, fordi vi alle bruger mere strøm. Du kan derfor også opleve en dyrere vinter, end dem med fast elpris.
Har man en aftale om variabel elpris med sit elselskab, er det en god idé at holde øje med hvad elprisen er i løbet af dagen. På den måde kan du planlægge, hvornår du vil bruge strøm på eksempelvis en kogevask, så du forbruger mest, når strømmen er billigst.
Heldigvis er det muligt at se live elpriser hele dagen, fordi den variable pris fastlægges 1 døgn ad gangen.
Dagens priser er fastsat af elselskaberne, og de er et udtryk for et erfaringsbaseret tal. Det vil sige, at elselskaberne laver et estimat for, hvor meget strøm deres kunder vil bruge i løbet af dagen. Dernæst går de ud og indhenter en pris hos elproducenterne.
Med et cirkatal for behovet for el og markedets elpris, kan de fastsætte prisen til forbrugerne for det næste døgn. Priserne for det kommende døgn bliver tilgængelige klokken 13.00.
Du kan følge med i hvad elprisen er lige nu og få et overblik over elprisernes udvikling i dag:
Hvis man kigger på en graf over elprisernes udvikling i løbet af dagen, kan man undre sig over, at der kan være så store udsving. Der er flere forklaringer på, hvorfor prisen svinger i løbet af dagen, og at den ændrer sig fra time til time. Kort sagt handler det om udbud og efterspørgsel.
El bliver forhandlet som en børsvare gennem den nordiske elbørs Nord Pool. I Danmark får vi el fra vores egen produktion og fra vores nabolande: Sverige, Norge og Tyskland. Prisen styres af forholdet mellem udbud og efterspørgsel, og det forhold kan ændre sig flere gange dagligt.
De nordeuropæiske elproducenter melder ind, hvor meget el de producerer. Elselskabet melder herefter et estimat for forbrug ind og køber strømmen. Når elselskabet har købt strømmen ind, sælger de det videre til dig som forbruger.
Markedet er indrettet sådan, at den billigst producerede strøm forbruges først. Det er normalt den grønne strøm fra vindmøller, vandkraftværker og solceller, der er den billigeste.
Hvis ikke der er nok el fra de billige energikilder, så køber man den dyrere producerede el. Det kan være fra kulkraft- atomkraft- og naturgaskraftværker.
Prisen på den dyreste strøm, som der skal til for at dække forsyningen til forbrugerne, er den der dikterer prisen på markedet.
Elprisen svinger på den måde efter, hvor meget strøm der produceres af elproducenterne, og om det er billig strøm som vindenergi eller dyr strøm, der er lavet med fossile brændstoffer.
Herunder får du en graf over elpriserne fra Januar 2021 til Januar 2023.
Det kan virke mærkeligt, at prisen på el skulle være forskellig fra region til region i så lille et land som Danmark. Men hvis du går ind for at tjekke de aktuelle priser på el, kan du se, at der ikke er den samme pris i øst- og vestdanmark.
Forklaringen skal faktisk slet ikke findes i Danmark, men ved at kigge på, hvilke lande, der ligger omkring os.I Jylland og på Fyn kommer der mange leverancer af el fra Tyskland. På Sjælland er man i stedet tæt forbundet med resten af Skandinavien.
Det betyder, at strømmen ofte er lidt dyrere vest for Storebælt, fordi prisen på el i Tyskland ofte ligger højere, end den gør i Skandinavien.
De dage, hvor der er er gode vindforhold for de danske vindmøller, har vi ikke behov for at tilkøbe så meget ekstra el fra vores nabolande. Det betyder, at forskellen mellem landsdelene ofte ikke er større end et par øre.
Men på de vindstille dage, bliver opdelingen af strømprisen i landet tydeligere, fordi nabolandenes elpriser kommer til at påvirke det danske elmarked mere.
Elmarkedet er et af de mest skiftende markeder, som vi overhovedet har. Det kan ændre sig lynhurtigt, og det er grunden til, at man kan se elpriser time for time svinge.
Markedet er så omskifteligt, fordi prisen afhænger af flere forhold. Vi udvinder el fra mange forskellige energikilder, og samtidig er vi internationalt afhængige af hinandens strømproduktion. Herunder kan du se, nogle af de faktorer, der påvirker dine elpriser.
I Danmark er vi så heldige at have mange vindmøller. Det betyder, at når vinden blæser, falder prisen på strømmen. Faktisk kan vi på de bedste dage få dækket op mod halvdelen af vores energibehov med vindmølleenergi. I 2020 satte vindmølleenergien rekord, ved at dække 46,1 procent af danskernes samlede elforbrug.
Solenergi er også på vej til at blive en større faktor på det danske marked. Vi har i de sidste år oplevet en stor udvidelse af solcelleanlæg i både Danmark og vores nabolande.
Derfor bliver mængden af soltimer i Danmark også i stigende grad aktuel for vores elpriser. Helt praktisk kan man se, at elpriserne er blevet billigere om eftermiddagen, fordi den billige energi fra solcelleanlæg får prisen til at falde.
Vores nabolande Norge og Sverige producerer meget el med deres vandkraftværker. Når der er fyldt op med vand i vandmagasinerne, får vi derfor også glæde af en billigere elpris.
Oplever vi i stedet en periode med mindre vind over havet eller tørke, som rammer de nordiske vandmagasiner, så får vi mindre strøm fra de vedvarende energikilder. Det vil få prisen til at stige på el.
Der er flere lande i europa, der har atomkraftværker. Vores naboland Sverige har blandt andet atomkraftværker, som påvirker vores elpris. Når de bruger værkerne for fuld kapacitet, falder vores elpris.
Man bruger også de fossile brændstoffer når man producerer el. Prisen på olie, kul og naturgas svinger, så de har også betydning for, at elprisen ændrer sig. De fossile brændstoffer får CO2 kvoter lagt oveni, som får prisen til at stige endnu mere.
Når der er stor efterspørgsel på el (for eksempel når der er stor belastning på elnettet i morgentimerne, når alle står op og laver kaffe og tænder morgenradioen) så bliver strømmen dyrere. Det gør den, fordi al den billige el ikke rækker. Man henter derfor via elbørsen dyrere el ind, som er lavet på mere omkostningstunge måder.
På den anden side kan strøm ikke gemmes (endnu), og derfor skal den bruges lige så snart den er produceret. Det betyder, at priserne på el falder i de perioder, hvor der ikke bliver brugt så meget, som der bliver produceret.
Samtidig bliver prisen på el også dyrere, når temperaturen falder i vintermånederne. De koldere temperaturer får nemlig efterspørgslen til at stige på el.
Vi er afhængige af hinanden internationalt på elmarkedet. Derfor bliver vi også påvirket af globale forhold som for eksempel krig, terror, økonomiske kriser og naturkatastrofer.
Hvis europa bliver ramt af en tørkeperiode, bliver der produceret mindre el fra vandkraftværker og transport af kul vil blive besværliggjort, hvilket også vil sænke effektiviteten af kulkraftværkerne. Det vil betyde at vores elselskaber i tørkeperioder kan købe mindre af den billige strøm og må opkøbe noget af den dyrere producerede strøm. Og det vil få prisen til at stige.
Elprisen kan variere meget på markedet alt efter udbud og efterspørgsel. Hvis du nogensinde har holdt øje med prisen på din el i løbet af året, har du måske bemærket at prisen også svinger, når årstiderne skifter.
El er nemlig som tommelfingerregel, dyrere i vinterperioden, mens man oplever billigere el om sommeren. Det er der flere grunde til.
Du kender det måske fra dig selv, at man ændrer adfærd, når det bliver koldere udenfor. Man holder sig måske lidt mere inden døre om aftenen, TV’et er tændt nogle ekstra timer om ugen og maden må gerne være tungere og varm.
Det er især vores ændrede adfærd, der får strømprisen til at stige, fordi vores aktiviteter simpelthen koster mere energi. Det betyder særligt, at perioden 17-20 presser vores elnet.
Dagene bliver også kortere, og man har behov for at tænde lyset meget tidligere, end man har i sommerhalvåret. Med al den mørke omkring én, kan man hurtigt få lyst til at tænde for et par ekstra lamper for at sprede lys og hygge i hjemmet.
At varme huset op koster el i mange danske hjem. Også selvom man ikke har elradiatorer. Det er fordi cirkulationspumpen også koster el at have kørende. Så hvis du er én af dem, der bor i hus med eget varmeanlæg, så bruger du el på at holde hjemmet varmt.
Elselskaberne har taget konsekvensen af det ekstra forbrug i vintermånederne og har indført tidsdifferentierede tariffer.
Det har man gjort, fordi den ekstra belastning kan komme til at betyde, at det bliver nødvendigt at udbygge elnettet, for at udbuddet af el kan følge med efterspørgslen.
Ved at gøre det dyrere i perioden med den største belastning, kan man flytte en del af forbruget ud på andre tidspunkter af døgnet.
De nye tariffer gør det derfor ekstra dyrt at bruge el i tidsrummet 17-20. Man belønner dermed forbrugerne for at lægge mere af deres elforbrug uden for dette tidsrum.
De nye tariffer gør forskellen på elpriser om sommeren og vinteren endnu større, fordi det kun er en ekstraomkosting, der lægges på i perioden fra marts til oktober.
Nogle husstande bruger elvarme til at varme huset op, og for dem er priserne på el om vinteren afgørende for økonomien.
Betegnelsen elvarme dækker over alle varmeapparater, som bruger el. Det er elradiatorer, varmeblæsere og varmepumper.
Mange danskere bruger elvarme som supplerende varme i hjemmet. Men nogle har elradiatorer som den primære varmekilde derhjemme.
Elradiatorer er den dyreste måde at varme huset op på. Faktisk kan det koste op mod 6 gange så meget, som varmen fra fjernvarmeanlæg. Én af grundene til, at nogle alligevel vælger denne løsning er, at det er nemt og hurtigt at installere.
Hvis man opvarmer en gennemsnitlig bolig med elradiatorer, kan varmeregningen ende helt op på 86.000 kroner. Den præcise pris kommer an på, elprisen per kWh, mens du har elradiatoren kørende. Hvor godt dit hjem er isoleret er også med til at bestemme prisen.
Hvis du går og overvejer at bruge elvarme som din primære varmekilde i hjemmet, skal du dog være opmærksom på, at det ikke er alle steder, hvor det er lovligt at opsætte dem.
Elvarmeforbuddet fra 1988, gør det forbudt at etablere elvarme som primær opvarmningskilde i danske hjem, hvis huset ligger i et område, der forsynes med naturgas eller fjernvarme. Og det gælder for ca. 75% af alle husstande i Danmark.
Der kan være flere grunde til, hvorfor elpriserne stiger og falder over tid. Elpriser i 2023 er særligt påvirket af en energikrise i Europa.
Energikrisen er opstået, fordi der er krig i Ukraine. EU har derfor sanktioneret Rusland på flere forskellige områder, og det har de svaret tilbage på ved at begrænse udbuddet af naturgas. I juni og juli så vi for eksempel at leverancerne af gas var nede på ⅓ af, hvad vi plejer at få.
I Europa er vi stadigvæk afhængige af den russiske gas, og derfor har det betydning for vores priser på el. For at dække vores behov for el, er vi stadigvæk nødt til at bruge nogle af de dyrere kraftværker i Europa.
Desværre er det ikke den eneste krise, der har ramt det europæiske elmarked i år. Vi har nemlig oplevet en meget varm og tør sommer i Europa, og det har betydet, at de store floder er faldet markant. Og det har givet problemer for transporten af kul til kraftværkerne, som er afhængige af vandvejene.
De norske vandkraftværker er i år også blevet ramt af tørke, og det her givet en lavere produktion af el fra de store vandkraftværker. Også i Frankrig har tørken ramt energiproduktionen, fordi deres atomkraftværker, er afhængige af vandet til at køle reaktorerne ned.
Man må i det store hele konstatere, at det har været et af de sværeste år for elproduktionen i Europa.
Elprisen er steget markant siden 2021. Især som følge af krigen i Ukraine. Og faktisk var prisen på el i 2021 også lavere, end den plejer at være. Det betyder, at stigningen i prisen er endnu højere i år sammenlignet med sidste år.
Herunder kan du se en graf over elprisens udvikling. Indtil videre er gennemsnittet for elpriser i 2023 143 pct. højere, end de elpriser vi havde i 2021. Der er derfor ikke noget at sige til, at helt almindelige forbrugere i dén grad kan mærke, at elprisen er steget i år.
Imens mange oplever, at der kommer dyre elregninger ind ad døren, er der andre, som profiterer på energikrisen. Det er nu ikke fordi, det er en strategisk plan, de har lagt på forhånd, men fordi elmarkedet er bygget op, som det er.
Det er nogle af elproducenterne, der oplever et overskud i år, mens energikrisen raser. Som resultat af krisen, kan de sælge deres strøm meget dyrere end før. Det skyldes at engrosprisen på el er røget i vejret.
Prisen på strøm er steget, fordi prisen på naturgas er blevet 12 gange dyrere i år. Det er nemlig sådan, at prisen på hele elmarkedet bestemmes af det dyreste solgte el. Derfor er al den el vi køber i år altså 12 gange så dyrt som sidste år.
Det vil for eksempel sige, at producenter af vindmøllestrøm får et meget større overskud, når de sælger el til forbrugerne. Det er ikke blevet dyrere at producere el for dem, men på grund af prisstigningerne på naturgas kan de sælge strømmen meget dyrere end før.
Der har været meget snak fra politisk side, om der skulle reguleres på området, så elproducenterne ikke profiterer på krisen. Men det er en svær debat, da meget af den ekstra indtjening går til selskaber, som producerer grøn strøm.
Fordi den nuværende energikrise er startet som følge af Ruslands invasion af Ukraine (plus en sommer med tørke i Europa) er det meget svært at forudse, hvornår prisen på el vil falde igen.
Der er flere faktorer, der er med til at afgøre, hvornår elpriserne falder igen, og vi kan ikke vide, hvad fremtiden bringer: Om vi kommer til at støde ind i flere energikriser det næste stykke tid, eller om vi vil opleve en god periode for produktionen af el.
Hvis man skal have en idé om de kommende måneder og års priser på el, kan én af de ting, man kigger på være forward-markederne. På disse markeder køber elproducenterne naturgas ind til de kommende vintre. Det vil sige, at de allerede nu har naturgas liggende klar til 2023.
Kigger man på de priser, der er blevet forhandlet for 2023, er priserne på naturgas desværre stadigvæk meget høje med 3,81 kroner per kWh i gennemsnit for hele 2023.
De priser er markedets bedste gæt på, hvordan priserne generelt kommer til at se ud for el i 2023. Og hvis det holder stik, vil det betyde, at vores elpriser bliver meget høje i 2023.
Mange danskere går lige nu og krydser fingre for, at prisen på el snart falder igen. Men udsigterne ser ikke lovende ud.
Med et forward-marked, der har købt naturgas ind til 2023 for svimlende høje beløber, kan man få den tanke, at energikrisen ingen ende får.
Vi kan dog ikke vide med sikkerhed, hvor mange kroner vi skal betale i kWh til næste år. Et godt bud er et gennemsnit på 4 kroner pr kWh.
Samtidig vil vi opleve, at prisen i løbet af dagen vil få kraftigere udsving. Der bliver nemlig indført en endnu mere nuanceret tarif. Det vil betyde, at det bliver dyrest at bruge strømmen kl 17-21. Omvendt bliver det billigst mellem 24-06.
Det er netselskaberne i Danmark, der har været nødt til at hæve prisen. Fra 1. januar 2023 sætter de prisen op på transporten af el, som er en del af din elregning.
Det hænger sammen med, at de danske netselskaber skal købe elektricitet til at dække deres nettab. Et nettab er tabet af elektricitet, når der transporteres el rundt i elnettet. Den tabte energi skal erstattes for, at der er nok strøm til forbrugerne.
Når du får en regning ind ad døren fra dit elselskab, så er det ikke kun den rene pris på strømmen, som du betaler. Din elregning består nemlig af flere elementer:
GRAF: Giver dig overblikket i procent, hvor meget går til hvad.
Afgifter og Moms
I Danmark betaler vi en af højeste priser i verden for vores strøm. Men det er ikke fordi, vi betaler mere for selve kilowatttimerne. Der er til gengæld lagt afgifter og moms oveni det beløb, som du får tilsendt fra dit elselskab.
Afgifterne ligger lige nu på 0,8 øre per kWh og går blandt andet til Energinet, som er en selvstændig offentlig virksomhed. De ejer det danske el- og gasnet og afgiften. Prisen som du betaler går blandt andet til vedligeholdelse af ledningsnettet i Danmark.
Alle varer i Danmark er underlagt moms, og el er ingen undtagelse. Strømmen bliver nemlig betragtet som en vare, og derfor skal vi lægge 20% moms oveni prisen, når vi betaler elregningen.
Transport (også kaldet tarif)
Strømmen kommer langvejs fra. Nogle gange kommer den fra den anden ende af landet, og andre gange er det en levering fra ét af vores nabolande. Derfor betaler man ca. 10% i transport på sin elregning, som går til netselskabet. Til januar 2023 vil prisen for transport stige i tidsrummet 17-21, da det er blevet dyrere for netselskaberne at dække nettabet.
Betalingen for transport går blandt andet til udbygning, og vedligeholdelse af el-nettet, elmålere og indhentning af måledata.
Elpriser pr kWh
Din elregning medtager selvfølgelig også, hvor meget strøm du har brugt, og hvad det har kostet. Det bliver gjort op i pris per kilowatt timer.
Til forskel for de ovenstående elementer af din elregning, har du her mulighed for at påvirke, hvad du skal betale. Først og fremmest kan du påvirke din elregning ved at justere dit forbrug. Men det er også aktuelt, om du har valgt at modtage el til en fast eller variabel pris.
Har du valgt en fast pris, er tallet på din regning kun afhængig af, hvor meget strøm du har brugt, som du så betaler den faste pris for. Har du derimod valgt den variable pris, så er det både hvor meget og hvornår du har brugt strøm, der har betydning for din elregning.
Abonnement
Ét af de tal, der også optræder på din elregning, er dit abonnement til dit elselskab. Det kræver nemlig et abonnement, lidt ligesom man kender det fra sin telefon.
Prisen på abonnementet kan variere fra udbyder til udbyder. Derfor er prisen på abonnementet vigtig at holde øje med, når du skal vælge, hvem du vil købe strøm hos.
Når du som forbruger overvejer, om du kan gøre det billigere ved at skifte elselskab, så er det abonnementet og selve prisen på el, som kan ændres ved at få en ny aftale. Det svarer i runde tal til ca. 44% af den samlede elregning.
Hvis du overvejer at skifte elselskab, er det derfor ikke hele elregningen, som du kan påvirke. Når du sammenligner leverandørernes aftaler og elpriser, skal du primært kigge efter prisen for kWh og prisen for abonnementet.
Det kan være forvirrende, når man skal finde ud af, hvem man køber hvad af. Der er nemlig forskel på et elselskab, et netselskab og en elproducent. Tilsammen står de for at levere strøm til de danske husstande.
Kort fortalt er elselskabet det selskab, du køber strømmen fra og har tegnet et abonnement hos. Netselskabet er derimod det selskab, der ejer kablerne, som strømmen ledes igennem, når den skal fra elproducenten og ud til din bolig. Derfor er det også netselskabet som modtager betalingen for transport.
I Danmark har vi mange netselskaber, og det er din geografiske placering, der afgør hvilket selskab, som du bliver tilknyttet. Du kan derfor heller ikke tilvælge et netselskab.
Elproducenterne er dem, der står for produktionen af strøm. Det gør de ved hjælp af mange forskellige energikilder. Der bliver for eksempel produceret el ved hjælp af vindmøller, vandkraftværker og kulkraftværker.
Du har som forbruger ikke direkte indflydelse på, hvem du tilvælger som elproducent. Men du kan få et abonnement hos et elselskab, som tilbyder at indkøbe strøm til dig, som er produceret med vedvarende energikilder.
Elselskabet kan du helt selv vælge. Der er de sidste par år kommet mange elselskaber på det danske marked. Her på siden finder du tilbud fra blandt andet NRGI, nettopower, OK og Natur-Energi. Forskellen på elselskaberne er måden de sammensætter elaftalerne på. Der er noget til de fleste forbrugere med de forskellige behov og ønsker, der kan være til levering af el.
Vi har i Danmark adgang til en masse billig strøm gennem vores vindmøller. Men vi har til gengæld også nogle af de højeste afgifter på el i hele Europa. Derfor indtager vi en europæisk andenplads for prisen på strøm.
På grafen herunder kan man se prisen på el i den første halvdel af 2021. Grafen viser, at det er de dyre afgifter, der presser elprisen op herhjemme.
Den rene pris på el, viser sig faktisk at være billigere for os end for mange af de andre europæiske lande.
GRAF: ec.europa.eu
Til gengæld er vi ét af de lande der har den højeste leveringssikkerhed med hele 99,9% . Det er meget sjældent, at vi som forbrugere oplever strømsvigt i Danmark. Tager man til et land som Rumænien, ser det straks helt anderledes ud. Der har kunderne oplevet mellem 10 og 11 timers afbrud i gennemsnit over en periode på 5 år.
En helt almindelig dansk familie er flittige brugere af mange forskellige elapparater (ofte bliver mange af dem brugt på samme tid i spidsbelastningsperioderne) Alt fra opvaskemaskine til stationær PC bliver brugt dagligt i de danske hjem. Så vi har i den grad taget de elektriske apparater til os, og med tiden kommer der flere og flere på.
Den gennemsnitlige danskers forbrug er på 1600 kwh om året. Det vil sige et dagligt forbrug på 4,4 kwh.
Dit daglige strømforbrug afhænger af mange forskellige faktorer. For eksempel er et stort hus markant dyrere i el end en lille lejlighed.
Det har også betydning, hvor mange personer I bor i husstanden, og hvilke daglige vaner I har: Spiller teenageren computer efter skole? Vasker I tøj flere gange om ugen? Har i elradiatorer kørende om vinteren? Alt det spiller ind på det daglige forbrug af strøm.
Hvis du synes, at du har et for højt forbrug eller bare kunne tænke dig at spare lidt på strømmen derhjemme, er det en god idé at starte med de ting, der bruger mest el. Herunder kan du se en graf på den typiske fordeling i et dansk hjem:
Parcelhus
Lejlighed
Kilde: ElModelBolig 2020
Når du skal finde frem til dit elforbrug, har du flere steder, hvor du kan finde tal for dit forbrug.
Hvis du gerne vil se, hvad du har brugt den sidste måned eller måske i løbet af det sidste år, kan du finde tallene hos din nuværende elleverandør.
Mange elselskaber tilbyder deres kunder, at de kan downloade deres app for at holde øje med elforbruget. Men du kan også bruge en helt manuel metode ved at holde øje med din elmåler i hjemmet.
Alle husstande har siden 2021 haft mulighed for at aflæse forbruget via en fjernaflæser. Det vil sige, at man går ind på sit elselskabs hjemmeside, og ser hvor meget el, man har brugt.
Her har man også mulighed for at følge med i elpriser time for time. Du kan også få et overblik over elforbruget det sidste døgns tid, sidste måned og endda for hele sidste år.
Når du har en elmåler med fjernaflæser, behøver du ikke længere registrere dit elforbrug. Det er fordi måleren er forbundet til elselskabet via en indbygget radiosender, som sender din elmålers data direkte til dit elselskab flere gange i døgnet.
Hvis du gerne vil tracke dit forbrug dagligt, og måske flere gange om dagen, så er en app den nemmeste løsning.
De fleste elselskaber har udviklet en app til din telefon, hvor du nemt kan følge med i dit forbrug hver dag og følge med i dit gennemsnitsforbrug uge for uge.
Hvis dit elselskab har udviklet en app, kan du finde den i App Store, hvis du bruger iPhone og Google Play, hvis du har en android smartphone.
Hvis du ikke er så meget til at skulle logge ind på hjemmesider og downloade apps, men gerne vil kunne holde øje med elforbruget, kan du meget let selv holde øje med din elmåler derhjemme.
Elmålere kan se ud på mange måder. For nogle, sidder tallene i et tælleværk, hvor man kan se at tallene drejer sig rundt i takt med at der bliver brugt strøm i hjemmet.
Den nyere udgave har et digitalt display, og her kan man følge med i tallene på displayet, der skifter.
Tallet på din elmåler er det samlede forbrug siden elmåleren blev sat op. Strømforbruget er angivet i kilowatttimer (kWh).
Hvis du vil holde øje med dit forbrug, for eksempel for de næste 24 timer, skal du notere tallet ned på din elmåler og kigge igen næste dag på samme tid og notere det nye tal ned.
Lad os sige, at du måler klokken 12 lørdag, hvor din elmåler står på 6067. Søndag klokken 12 læser du igen på elmåleren, og nu er tallet 6072.
Regnestykket ser sådan her ud: 6072 – 6067 = 5.
Det vil sige, at du har brugt 5 kWh på 24 timer.
Når du skal aflæse din elmåler, eller se på dit forbrug på elselskabets hjemmeside, så er dit forbrug angivet i kilowatttimer (forkortet kWh). Det er nemlig den måleenhed, som man bruger, når man beregner elforbruget.
K står for kilo, som betyder 1.000. W er watt, og det er en måleenhed for, hvor meget energi et elektrisk apparat bruger pr. sekund. H er hour som på dansk betyder time.
Hvis man sætter det op som et regnestykke, ser det sådan her ud: Antal watt / 1000 x Timer = kWh
Tilsammen angiver kWh,hvor mange kilowatt strøm et apparat bruger på en time. Hvis du fx har en hårtørrer, som har en effekt på 1.000 watt, vil den bruge en 1 kWh, hvis den står tændt i en hel time.
For at få en bedre fornemmelse af, hvad 1 kWh egentlig er, kan det være smart at kigge på, hvad man kan nå derhjemme for 1 kWh.
Herunder kan du se en liste over almindelige aktiviteter i hjemmet, og hvor længe du kan være i gang for bare 1 kWh.
For 1 enkelt kWh kan du enten:
Der er ikke noget at sige til, at det på et år kan det løbe op i mange kWh for en husstand. I gennemsnit bruger en dansk familie på to voksne og to børn da også hele 4.500 kWh om året.
Hvis du er ude efter at spare på strømmen, er en af mulighederne at kigge på, hvor meget strøm husholdningsapparaterne i dit hjem egentlig bruger.
Brugen af kWh varierer meget fra produkt til produkt. Så når du skal finde ud af, hvad et elapparat bruger, kan du til at starte med kigge efter, om det har en energimærkning. Mærkningen går fra G, som er den værste score, til A, som er den bedste.
Energimærket er en vejledning til dig som forbruger om, hvor meget dine apparater bruger i strøm. Det kan for eksempel fortælle dig, hvor mange kWh din vaskemaskine bruger. Du finder energimærket på din vaskemaskine, tørretumbler, komfur, TV, køleskab og lignende elektriske apparater.
Lige præcis for køleskabet, er energimærket særligt vigtig, fordi det konstant er tændt. Hvis dit køleskab har ét af de dårligste energimærker, kan dette være et sted, hvor du kan spare mellem 200-300 kr. om året ved at skifte til et køleskab med energimærke A.
Nogle gange kan man stå med et apparat, som ikke har et energimærke på sig. Her kan en energimåler være behjælpelig.
En energimåler kan måle strømforbruget for et elektrisk apparat direkte. Den fungerer ved, at du tilkobler den mellem stikkontakt og stik. Herefter kan du displayet følge med i apparatets forbrug.
Den kan udover at give dig mulighed for se et apparats forbrug af el også finde ud af, hvad apparatet koster dig, når det står på standby. Måske skal nogle af dine apparater trækkes helt ud af stikket, når du ikke bruger dem? Standby kan være en omkostningstung affære – særligt for apparater af ældre dato.
En energimåler kan også give dig et fingerpeg, om du har nogle apparater, som kører dårligere, end de burde. Nogle gange kan effekten blive forværret, for eksempel når elkedlen er kalket til, eller når fryseren er rimet til. Den kan også hjælpe dig med at opdage, at dit apparat har nået en alder, hvor det burde skiftes.
Du skal være opmærksom på, at en del hvidevarer og elektronisk udstyr bruger strøm, når de er på standby. Og det bliver ikke regnet med i energimærkningen.
Her er alderen på apparaterne afgørende. Særligt apparater, der er købt før 2009 bruger meget strøm når de står på standby. Derfor er det en god idé at gennemgå dit elektroniske udstyr. Måske er det for eksempel tid til at opdateret TV’et?
Når du er ude for at købe nyt udstyr, kan det være fristende at vælge det billigste. Men det er desværre ofte dem, der kommer til at koste dig mest i kWh på den lange bane. Der er nemlig en sammenhæng mellem pris og energimærkning.
Derfor kan det meget vel svare sig at vælge energimærke A på eksempelvis vaskemaskinen, i stedet for at bestille den helt billige vaskemaskine hjem, der kun har energimærke C.
I Danmark står de private husholdninger for cirka en tredjedel af det samlede energiforbrug. Der kan derfor være mange penge at spare i det private budget.
Men vi kan også spare penge med en fælles indsats. Hvis alle sparer på strømmen, kan vi nedbringe forbruget af el og dermed behovet udbygningen af elnettet, som på sigt kan blive en dyr post for alle forbrugere.
Udover at spare penge i det private budget, er der selvfølgelig også forbrug af CO2, som man kan påvirke ved at spare på strømmen. Klimaforandringer er for mange forbrugere en tungtvejende grund til at kigge elforbruget igennem.
Der er også politiske grunde til at spare på energien. Jo mere selvforsynende vi kan være i Europa, jo mindre er vi afhængige af andre landes forsyning af olie og gas. Det vil give færre forstyrrelser i vores energiforsyning, som den vi oplever i år.
Hvis du har besluttet dig for at ville spare på strømmen, er det en god idé at finde frem til de områder, hvor du bruger mest strøm i husstanden.
Det kan være en større opgave at danne sig et overblik over, hvad der bruger mest strøm i hjemmet, fordi vi ofte bruger strøm steder, hvor vi ikke engang tænker over det, for eksempel når TV’et står på standby.
Tallene varierer fra familie til familie, fordi der er vidt forskellige måder at leve og forbruge el på. Men der er alligevel områder, hvor de fleste husstande kan spare mange penge:
Undersøgelser har vist, at man kan spare op mod 10% på strømregningen bare ved at blive bevidst om sit forbrug.
Det er derfor en rigtig god idé at holde styr på sit forbrug og finde ud af, hvad der koster særligt meget energi, og hvor man løbende formår at spare på strømmen.
Et fast ugentligt tjek af husstandens elforbrug er en nem måde at spare penge på. For nogle går der næsten sport i at prøve at spare strøm derhjemme, og det er en fin måde at få nogle gode nye vaner med for eksempel at slukke lyset, når man går ud af et rum.
Én af de lidt mere skjulte strømslugere er elektronisk udstyr som står på standby i stedet for at blive slukket på stikkontakten. Her får du og din familie ingen glæde af den brugte strøm, så det er ren spild, som man sagtens kunne undgå.
Op mod 15% af husstandens samlede elforbrug, bliver slugt af elektronisk udstyr, der står på standby i stedet for at være slukket. Faktisk bruger en familie i gennemsnit hele 400 kWh om året på at det elektroniske udstyr bare står på standby. Der er altså en nem besparelse i at gå hen og slukke på stikkontakten.
Det er især det ældre elektroniske udstyr, der sluger strøm i standby-tilstand. Så hvis du har et gammelt TV stående, er det ekstra vigtigt at du slukker det på kontakten, hvis du vil spare penge på strøm.
Lys i hjemmet er uundværligt. Heldigvis kan man vælge en energibesparende LED-pære, når man er på udkig efter nyt lys til huset. Her er der en del penge at spare sammenlignet med de traditionelle elpærer.
Husk også at slukke lyset, når du forlader et rum. Især i vintermånederne kan man få lyst til at bekæmpe de mørke rum ved at tænde lys. Men er du på jagt efter steder at spare, kan denne vane være én af dem, der kan spare dig for unødvendige kWh på din elregning.
Når vi er ved de energibesparende vaner, så er brugen af vaskemaskinen ikke til at komme udenom. 23% af den gennemsnitlige danskers strømforbrug går til tøjvask. Så det er et oplagt sted at gå strømforbruget efter i sømmene.
Inden du sætter en vask i gang, er det en rigtig god idé at tjekke, om du har fyldt maskinen helt op. Mange danskere får desværre kun fyldt maskinen halvt op i forhold til, hvad vaskemaskinen faktisk kan indeholde.
Og det kan da også virke nemt lige at sætte en 40-vask over, fordi man lige står og mangler yndlingsblusen eller -bukserne. Men det mest økonomiske er at vente til du har til en hel vask. Du sparer ikke kun el, men også vand, når du venter med at køre maskinen til den er fyldt.
Tænk også på temperaturen, når du vasker. En vask på 40 grader kan ofte uden problemer sættes ned til 30 grader. Det vil betyde, at du kan spare hele 50% el på din vask.
Du skal dog være ekstra opmærksom på, hvad du vasker. Når du for eksempel vasker sengetøj og underbukser, skal temperaturen helst op på 60 grader, før bakterierne bliver slået ordentligt ihjel. Her må din sundhed trumfe en besparelse på el.
Efter en vask følger en tørringsproces og for nogle betyder det, at man sætter tørretumbleren i gang. Men er du ude efter at spare strøm, er det her et rigtig godt sted at spare.
Tørretumbleren er nemlig én af de helt store strømslugere i hjemmet. Hæng i stedet tøjet udenfor. De mest optimale forhold for hurtig tørring af tøj er solskin med let vind og med lav luftfugtighed. Så tørrer tøjet ekstra hurtigt.
Vi går nu fra bryggerset og ud i køkkenet. For her er der også mange steder, du som forbruger kan sætte ind, hvis du vil den dyre elregning til livs.
Når du skal bruge ovnen, er den mest energibesparende mulighed varmluftsindstillingen. Den fordeler varmen mere effektivt, end den traditionelle ovn gør, og du behøver ikke at skrue lige så højt op for varmen.
Hvis du vil energioptimere endnu mere, har varmluft også den fordel, at det er nemmere at tilberede flere retter på samme tid, fordi varmen er godt fordelt. Du kan også lave flere retter efterfulgt af hinanden, så du slipper for at varme ovnen op på et senere tidspunkt. Det vil i sidste ende også spare dig strøm.
Derudover kan du overveje at slukke for ovnen cirka et kvarter før maden skal ud. Din ret kan sagtens blive færdig ved hjælp af eftervarmen, og så har du sparet du nogle minutters strøm.
Hvis du skal bruge mad fra fryseren til din aftensmad, kan du med fordel lægge dine frostvarer direkte ind i køleskabet.
På den måde udnytter du kulden og sparer strøm til køleskabet. Faktisk giver et kilo frostvarer en times gratis kulde i køleskabet.
Men husk, at optøningstiden forlænges, når du lægger varerne i køleskabet. Så hvis du skal have steg til middag, skal den nok lægges i køleskabet dagen før.
Et tredje spareråd i køkkenet er at tage et kig på madlavning i gryderne. Du kan spare el ved at lægge låg på gryderne, når du varmer en ret op. Faktisk kan du spare helt op til 50% af strømforbruget på maden bare ved at huske grydelågene.
Sørg også for, at du ikke kommer for meget vand i gryderne, når du for eksempel koger æg eller kartofler. Æg kan koges uden at være dækket helt af vand, og kartofler behøver kun lige akkurat at være dækket. Det vil betyde, at der skal mindre opvarmning til at nå kogepunktet.
Hvis du bare skal koge vand, så er elkedlen langt mere energieffektiv end en gryde. Så husk altid at bruge det mest energieffektive apparat til dit behov.
Hvis du har en aftale med variabel elpris, så er det oplagt at planlægge dit forbrug efter, hvornår strømmen er billigst.
Strømmen er dyrest mellem klokken 17 og 20, fordi det er det tidspunkt, efterspørgslen er højest. Tiden passer med, at mange danskere kommer hjem fra job og begynder at lave aftensmad.
Strøm er også dyrere om morgenen fra 6 til 9 end resten af dagen, da det er her de fleste danskere står op og gør sig klar til at tage på arbejde.
Så, hvornår er elpriserne billigst? Det korte svare er, at strøm er billigst, når de færreste bruger den. Det vil sige om natten og midt på dagen, når de fleste er afsted på arbejde.
Hvis man vil spare penge på strøm, når man har en variabel elpris, kan det for eksempel give mening at sætte vaskemaskinen til at starte om natten og vente med at tænde opvaskemaskinen til efter 21.
Man kan også holde øje med vejret. Når det blæser over havet, så bliver der produceret mere el af vindmøllerne. Det får den samlede pris på el til at falde. Så hvis du skal planlægge en vaskedag i løbet af den næste uges tid, så er der penge at spare ved at holde øje med vejrudsigten og vælge den mest blæsende dag på ugen.
Selvom størstedelen af din elregning består af afgifter, transport og moms, som ikke er afhængigt af dit elselskab, kan der alligevel være gode penge at spare. Den resterende del af prisen, ca. 44% procent, består af din aftale med elselskabet, og elpriser pr kWh. Derfor er det en god idé at tjekke op på, om dit elselskab ligger i den dyre ende.
Ifølge Forsyningstilsynets analyse af elpriser for 2020 kan en forbruger spare penge, hvis de kigger efter det billigste elselskab ca. en gang om året. Det har de fundet ud af ved at kigge på forbrugere med et elselskab, som de ikke selv har valgt aktivt, og sammenlignet dem med de forbrugere, som aktivt har valgt det billigste elselskab på markedet.
Faktisk kan en forbruger spare mellem 170 og 2.290 kroner om året bare ved at vælge et billigere elselskab. Hvor stor en besparelse man får, afhænger af, hvor stort et forbrug man har. For eksempel er der forskel på, hvor meget el man bruger, alt efter om man bor i lejlighed eller parcelhus.
Det gennemsnitlige forbrug for familier i lejligheder ligger årligt på 1800 kWh, hvor det for familier i parcelhuse ligger på 4500 kWh. Hvis man bor i parcelhus og ovenikøbet har elvarme, ligger forbruget helt oppe på 15000 kWh. Så det er vidt forskellige udgangspunkter, man har for at spare penge.
En forbruger i lejlighed kan spare mellem 170-510 kroner, hvor en forbruger i parcelhus kan spare mellem 270-980 kroner. Og hvis man bor i parcelhus med elvarme, så er det beløb helt oppe på 360-2.290 kroner om året.
Det giver derfor god mening, at kigge ind i din nuværende aftale, uanset hvor stort dit forbrug er.
For nogle forbrugere er det helt ny viden, at man bare kan skifte elselskab. Hvis man er flyttet til en ny adresse, er processen nemlig indrettet sådan, at man går ind og tilmelder sig el hos et bestemt elselskab. Man får dermed ikke tilbudt denne mulighed automatisk.
Men siden 2003 har forbrugere selv kunnet bestemme, hvilket elselskab de vil tilmelde sig – og så er det ovenikøbet helt gratis. Det kan spare dig rigtig mange penge at undersøge de forskellige muligheder for aftaler og sammenligne elselskabernes elpriser.
Du kan også frit vælge selskab, når du er lejer. Men husk på, at det i sidste ende ejeren af lejligheden, der hæfter for beslutningen om skift af elselskab. Så det er en god idé at lave en aftale med udlejer, inden du skifter elselskab.
Hvis du har haft det samme elselskab i mange år, giver det god mening at kigge markedet igennem for elpriser. Der kan meget vel være penge at spare, fordi der er kommet et billigere alternativ i mellemtiden. Der kan også være kommet en ny slags aftale, som passer dit behov bedre, end den du har nu.
Hvis du vil være sikker på, at du altid har den billigste aftale blandt elselskaber, kan det være en fordel at tjekke elpriserne ca. en gang om året. Her gennemgår du din nuværende aftale og kigger dig om efter billigere aftaler hos de andre selskaber.
Grafen herunder viser en sammenligning af elpriser i 2023, hvor du kan se, hvordan elselskaberne placerer sig i år. Grafen tager kun udgangspunkt i pris, men det er vigtigt at huske at andre faktorer også kan have betydning for, hvilket elselskab der passer bedst til dig.
| Elselskab | Månedlig pris | Besparelse årlig |
|---|---|---|
Vindstød A/S | kr 325,50 | kr 8.460,00 |
Nettopower | kr 391,50 | kr 7.668,00 |
Modstrøm | kr 397,50 | kr 7.596,00 |
Velkommen A/S | kr 423,00 | kr 7.290,00 |
GNP Energy | kr 1.030,50 | kr 0,00 |
GRAF: Forsyningstilsynet
Når kigger rundt efter en ny aftale med et elselskab, finder du hurtigt ud af, at aftalerne kan være bygget op på vidt forskellige måder.
Hvilken aftale, der passer dig bedst, kommer først og fremmest an på dit forbrug. Har du et normalt forbrug, eller ligger du enten i den høje eller lave ende?
Det kan være svært helt at sige med sikkerhed, fordi dit forbrug garanteret går op og ned i løbet af året. Derfor er det en rigtig god idé, at kigge på dit forbrug fra sidste år. Så kan du bedre få en idé om, hvad du bruger i gennemsnit på et år.
Find det typiske elforbrug for en husstand:
| 1 voksen | 2 voksne | 2 voksne og 2 børn | 2 voksne og 2 teenagere | |
| Lejlighed på 75 m2 | 2.010 kWh/år | 2.540 kWh/år | 2.980 kWh/år | 2.970 kWh/år |
| Lejlighed på 150 m2 | 3.280 kWh/år | 3.820 kWh/år | 4.260 kWh/år | 4.250 kWh/år |
| Hus på 125 m2 | 2.900 kWh/år | 3.810 kWh/år | 4.100 kWh/år | 4.910 kWh/år |
| Hus på 200 m2 | 3.800 kWh/år | 4.710 kWh/år | 5.000 kWh/år | 5.810 kWh/år |
| Hus på 250 m2 | 4.400 kWh/år | 5.310 kWh/år | 5.600 kWh/år | 6.410 kWh/år |
Kilde: www.sparenergi.dk
Når du har fundet ud af, hvad du ca. bruger på et år i el, bliver det lettere for dig, at finde frem til, hvor dyre eller billige de forskellige aftaler ville være for dig og din husstand. Du kan også bedre tage stilling til, om du vil have en aftale med en fast elpris, eller vil prøve en variabel elpris.
Du henter oplysningerne om dit elforbrug fra sidste år hos det elselskab, som du er tilknyttet lige nu. De udarbejder nemlig en årsopgørelse på dit forbrug hvert år, så du kan gå tilbage, og sammenligne de tidligere år med hinanden.
Hvis der er sket noget i dit liv i løbet af det sidste års tid, som gør, at dit elforbrug enten bliver højere eller lavere, er det også en vigtig del at få med i regnestykket.
Er studenten flyttet hjemmefra? Eller har familien måske fået udskiftet de gamle hvidevarer i køkkenet? Så skal du huske at justere dit forventede forbrug af kWh efter de nye omstændigheder.
Elselskabernes aftaler kan se ud på mange forskellige måder, og ét af de steder, hvor de adskiller sig, er længden på aftalen. Nogle aftaler har en binding på 6 måneder eller mere, mens du andre steder slet ikke har nogen binding.
Det er en personlig smagssag, om man har det fint med at have en aftale med lang binding, eller om man gerne vil have mulighed for at opsige aftalen når det passer én.
Hvis du ved med dig selv, at du gerne vil finde et kanon godt tilbud nu, for så ikke at skænke dit elselskab en tanke de næste par år, så er en billig aftale med en middel eller lang binding måske det rigtige valg for dig.
Er du i stedet én af de forbrugere, som ønsker maksimal frihed og kan lide at prøve forskellige løsninger af? Så er en aftale med en kort eller ingen binding nok mere noget for dig.
Når du skal vælge det tilbud, der passer bedst til dig, er det vigtigt at du holder bindingen op mod de andre elementer af aftalen, som er elpriser pr kWh og abonnement.
Et af de vigtigste skridt mod at vælge en aftale, der passer til dig, er at lave en sammenligning af elpriser i 2023, så du bedre kan få et overblik over markedet.
Der kan være ret stor forskel på elselskabernes priser. Så det er vigtigt, at du danner dig et overblik over det generelle marked og elpriser lige nu og her.
Hvad for en aftale, der passer bedst til dig, kommer selvfølgelig an på dine behov. Men den største grund til at forbrugere i dag skifter elselskab er netop prisen.
Når du sammenligner elpriser for 2023, er der nogle faste omkostninger, som du kan kigge nærmere på. Det drejer sig om selve abonnementet og eventuelle faste gebyrer. Det skal betales uafhængigt af dit forbrug.
Du skal også holde øje med, om aftalen er med faste eller variable priser. Her er det vigtigt at huske, at det kan her være svært at sammenligne fast priser med de variable priser, da de hele tiden ændrer sig. Derfor er det en god idé først at tage stilling til, hvilken aftaletype du ønsker, inden du går i gang med din research.
Du kan også støde på såkaldte introduktionspriser. Det er midlertidige elpriser, der vil stige efter eksempelvis 3 måneder. Det kan være en god måde til at spare penge lige nu og her, men husk at kigge efter, om prisen efterfølgende er bedre, end den du betaler lige nu.
Her på siden kan du finde de bedste elpriser i 2023. Du kan også nemt og enkelt sammenligne elpriser og elselskaber og få et overblik over forskellene på abonnementerne, som eksempelvis leveringsbetingelser.
Produkt:
Vest: 2,78 kr./kWh
Øst: 2,77 kr./kWh
Produkt:
Vest: 2,91 kr./kWh
Øst: 2,87 kr./kWh
Produkt:
Vest: 2,88 kr./kWh
Øst: 2,88 kr./kWh
Vigtig info om priserne
Inden du skifter til den nye elleverandør, er det vigtigt at du tjekker din nuværende aftale igennem. De fleste aftaler kan opsiges med et varsel på resten af den nuværende måned plus en måned ekstra.
Du skal dog være ekstra opmærksom på, om din nuværende aftale har en bindingsperiode. I så fald kan aftalen ikke opsiges før bindingsperioden er udløbet. Nogle gange er det også muligt at opsige aftalen i bindingsperioden, men så koster det ofte et gebyr.
Hvis du er sikker på, at du ikke længere er bundet af en tidligere aftale, er du klar til at bestille el.
Det første du skal gøre er at kontakte det elselskab, der har den aftale, som du synes lyder bedst. De vil herefter give dig en leveringsaftale på produktet.Herefter sætter du god tid af til at læse leveringsaftalen og tjekker at informationen er korrekt.
Det er også en god idé at tjekke igennem endnu engang, hvor længe du er bundet af produktet, og om det er muligt at flytte aftalen med dig, hvis du skal flytte indenfor den nærmeste fremtid.
Herefter er det din nye elleverandør, der tager kontakt til din tidligere elleverandør og får flyttet dig som kunde.
Det er vigtigt at din elmåler aflæses, når du flytter din aftale. I dag sker der for de fleste helt automatisk, fordi de har en fjernaflæst elmåler. Du har i sidste ende pligt til at sørge for at din elmåler bliver aflæst, så tjek op på, om du selv skal tjekke din elmåler.
Det kan være at prisen ikke den eneste faktor for, hvilket elselskab, der passer bedst til dine behov. Vi som forbrugere er i de sidste par år blevet meget mere opmærksomme på, hvordan strømmen bliver produceret. For nogle forbrugere, betyder det derfor mest, at de køber den grønne strøm frem for den traditionelt producerede el.
Når strøm er produceret med vedvarende energikilder, kalder man det grøn strøm. Det er strøm fra vindmøller, vandkraftværker og solceller, hvor man ikke løber tør for råstoffer og samtidig ikke udleder en masse CO2, når man producerer el til forbrugerne.
Grøn strøm er et et populært produkt blandt forbrugerne, og det har fået markedet til at stige i de seneste år. I 2020 blev der udbudt hele 158 klimaprodukter, som var en stigning fra 2019, hvor der blev solgt 101 produkter.
Langt de fleste elleverandører har såkaldte klimaprodukter. Det er en aftale, hvor du kan være sikker på, at den el du får leveret er grøn strøm.
Alle forbrugere får i udgangspunktet leveret strøm, som er en blanding af traditionelle og vedvarende energikilder.
Men hvis man som forbruger vælger en aftale med grøn strøm, har udbyderen sammensat et elprodukt, som er baseret på oprindelsesgarantier, der dokumenterer at strømmen er lavet på vedvarende energikilder.
Man taler ofte om, at Danmark er et grønt foregangsland. Og når det kommer til elproduktion, er det helt korrekt. I 2020 havde vi et rekordår på den grønne front. Der var hele 80% af vores el, produceret med vedvarende energikilder.
I 2020 blev der særligt produceret meget grøn strøm fra vindmøllerne. Det var så at sige et exceptionelt vindår, og op mod 45% af Danmarks elforbrug blev dækket af vindmøllerne. I 2021 var det tal nede på 41% med et historisk dårligt vindår. Og sådan er det med den grønne strøm. Produktionen kan svinge meget fra år til år.
Det er tydeligt, at når det handler om vedvarende energikilder, som for eksempel bliver produceret af vindmøller og solcelleanlæg, så er vi dybt afhængige af vejrforhold. Jo bedre vejrforhold, jo mere grøn strøm.
Derfor importerer vi stadig meget af den traditionelt producerede el hjem fra udlandet fx fra kulkraftværker. Så helt grøn strøm har vi ikke endnu.
Når du skal finde et elselskab, som leverer grøn strøm, så er den nye mærkeordning en rigtig god indikator at gå efter. Mærkningen gælder for vindmøller, solceller, vandkraft, biogas og biomasse.
I 2020 blev der nemlig lavet en mærkeordning specifikt til grøn strøm for at gøre det nemmere for dig at gennemskue elselskabernes tilbud. Målet med mærkningen er, at det skal være nemt for dig som forbruger at vælge den grønneste løsning.
Mærkeordningen opdeler grønne elprodukter i to kategorier med henholdsvis ét og to grønne blade. Hvis elproduktet slet ikke lever op til kriterierne for grøn strøm, kan de ikke få tildelt blade.
Hvis elproduktet har to blade, har eludbyderen dokumenteret at strømmen er produceret 100% med vedvarende energikilder, og at der bliver produceret nok grøn strøm til at dække deres kunders elforbrug. Det gør de ved at købe certifikater for hele kundens elforbrug.
Elproduktet får kun de to blade, hvis udbyderen også tager stilling til fremtidige tiltag. Det skal være tiltag, som reducerer CO2-udledningen så meget, at det svarer til den strøm, som deres kunder bruger.
Hvis et elprodukt kun modtager ét blad, har eludbyderen også dokumenteret at strømmen er produceret med 100% vedvarende energi. Men de har ikke taget stilling til de fremtidige tiltag for at producere mere grøn strøm.
Du kan også frit vælge selskab, når du er lejer. Men husk på, at det i sidste ende ejeren af lejligheden, der hæfter for beslutningen om skift af elselskab. Så det er en god idé at lave en aftale med udlejer, inden du skifter elselskab.
Det billigste elselskab lige nu er NRGI. Du kan se nogle af deres aftaler på vores side længere oppe.
Vi har lavet en graf der viser dig elpriserne time for time hver dag. Så se den præcise elpris lige nu her
Hvis man som forbruger vælger en aftale med grøn strøm, har udbyderen sammensat et elprodukt, som er baseret på oprindelsesgarantier, der dokumenterer at strømmen er lavet på vedvarende energikilder.
Se nogle af vores inspirations artikler, hvor vi guider dig omkring strøm forbrug på forskellige produkter og områder.
Har du nogensinde undret dig over, hvordan man får elektricitet fra solen? Har du nogensinde ønsket at se, hvordan man installerer et solcelleanlæg? Eller måske har du brug for en guide til at forstå de forskellige typer af solpaneler og komponenter der skal til for at skabe det perfekte anlæg?
Vinteren og de mørke dage er over os, og julen nærmer sig med hastige skridt. Det er blevet højsæson for de skønne, hyggelige julelys og lyskæder både inde og ude, men i år er vi mange, der tænker en ekstra gang over det.
Hvis du ønsker at spare penge på din varmeregning og samtidig gøre en indsats for miljøet, så er en luft til vand varmepumpe et godt valg. Denne type varmepumpe er ideel til huse på 150 m2 eller mindre og kan være en økonomisk og energivenlig løsning til opvarmning af dit hjem.
Er du træt af at betale en formue for opvarmningen af dit hjem? Så er en luft til vand varmepumpe måske løsningen for dig!
Er du træt af at betale dyre el-regninger? Ønsker du at gøre en indsats for både miljøet og din pengepung? Så er en ladeboks med abonnement løsningen for dig!
Er du en af de mange danskere, der er træt af at betale dyre abonnementspriser for din ladeboks til elbilen? Så er du kommet til det rette sted! I denne artikel vil vi præsentere dig for en smart løsning – en ladeboks uden abonnement.
En varmepumpe på abonnement er en smart og økonomisk løsning til opvarmning af dit hjem. Men hvad er det egentlig, og hvordan fungerer det? I denne artikel vil vi udforske fordelene ved en varmepumpe på abonnement og give dig alle de oplysninger, du har brug for, for at træffe den rette beslutning.
Hvis du overvejer at flytte dit elselskab, så er du ikke alene. Mange danskere skifter elselskab hvert år for at spare penge, støtte grøn energi eller man flytter i en ny lejebolig. Flytning af elselskab er en nem proces, som du kan gøre online. I dette blogindlæg vil jeg guide dig gennem de enkelte trin for at sikre, at din flytning af elselskab forløber problemfrit.
Strøm er en af de grundlæggende faktorer i elektricitet, som vi bruger til alt fra opvarmning af vores mad til brug af en computer.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Ved alle elselskaber har vi udregnet den gennemsnitlige kWh-pris ud fra et forbrug på 4000 kWh om året. Det er det årlige gennemsnitlige forbrug for en familie med to børn i hus på 150 m2.
